Om Vin i Glasset

Vores vinrejse begyndte for alvor sidste sommer, da vi tog på vintur til Mosel og Champagne. Siden da er interessen kun vokset, og i dag er vi helt vilde med vin!

Vi elsker sprøde hvidvine med masser af mineralitet og friskhed, og champagne med en ren og elegant smag. Men det bedste ved vin er egentlig alt det, der følger med – mødet med passionerede vinproducenter, familiedrevne vingårde og champagnehuse samt de mennesker og historier, der gemmer sig bag hver flaske.

Vin i Glasset er vores sted til at dele passionen, inspirationen og de flasker, vi mener er værd at skænke i glasset. Skål! – og velkommen til Vin i Glasset!

Riesling og hvidvine med karakter og præcision – Champagne med personlighed

Vin i Glasset er en dansk vinimport med fokus på Riesling fra Tyskland og grower Champagne fra små producenter. Vi udvælger vine med høj kvalitet, tydeligt terroir og friskhed – til dig, der vil købe vin med karakter og oprindelse.

Hos Vin i Glasset finder du et nøje udvalgt sortiment af:

  • Riesling fra Tyskland (Mosel) og hvidvine fra nøje udvalgte druer
  • Grower Champagne fra små producenter
  • Crémant og Sekt fra køligt klima

Vi arbejder direkte med passionerede producenter og importerer selv vinene til Danmark. Det betyder færre mellemled og bedre kvalitet til prisen.

Vores tilgang til vin

Vi tror på vine, der afspejler deres oprindelse. Derfor er vores sortiment bygget op omkring:

  • Køligt klima – friskhed, syre og balance
  • Terroir – vin der smager af der hvor den kommer fra
  • Små passionerede producenter – fokus på håndværk frem for volumen
  • Direkte import – bedre transparens og kvalitet
  • Speciale i Riesling og hvidvine fra Tyskland

Vi udvælger vores yndlingsvine som er kendetegnet ved:

  • Høj syre og mineralitet
  • Skarp balance mellem tørhed og restsødme
  • Tydelig stil fra regioner i Tyskland – Mosel

Uanset om du søger knastør Riesling eller vin med mere restsødme, finder du flasker med energi og skarp præcision i vores sortiment.

Grower Champagne – små producenter, stor personlighed

Vi er også vilde med Champagne – især Grower Champagne, som kendetegner små familieejede producenter, der selv dyrker deres druer og skaber vin med egen stil.

Det synes vi giver:

  • Mere karakter og variation
  • Mindre standardisering end de store champagnehuse
  • Bedre værdi og kvalitet

Vin i Glasset er for dig, der:

  • Ønsker at købe vin online i Danmark med fokus på kvalitet
  • Vil opdage nye vinproducenter før de bliver mainstream
  • Foretrækker friskhed, struktur og balance i dine vine

Køb vin online og følg med hos os

Vi udvider løbende sortimentet med nye vine og små partier fra vores producenter. Du er meget velkommen til at følge med her på vores hjemmeside, på Instagram eller Facebook under Vin i Glasset.